Hvem er vi:

Vi er en lille gruppe frivillige der mødes et par timer hver uge for at servicere møllerne, og om vinden vil - også køre med den, så mekanismen ikke gror fast. Udover at servicerer møllerne, så har vi et godt fællesskab og vi har alle et mål om, at gøre vores for at bevare de historiske møller her i Fredensborg. Vi arrangerer også en eller to årlige ture, hvor vi finder både kendte og ukendte steder at besøge, men altid med historien for øje og for bevaring af vores kulturarv, der var mange andre ting der fulgte med mølleriets indtog og vi finder helst nye steder vi ikke har besøgt før.

Efter vi har modtaget en formidlingshytte af Realdania i foråret 26, har vi fået mulighed for bedre at formidle historien om mølleriet og vise diverse effekter samt fortælle historien om dem. Der har været pænt mange besøg her i år. Så aflæg os gerne et besøg.

 Herunder lidt om mølleriets historie.

Første lov om mølleriet kom i 1241 ifølge Jydske Lov.

Efter Reformationen i 1536 overtog kongen klostrene med tilhørende møller, og størstedelen af de danske møller kom dermed under kronen.
End del blev dog snart overdraget til adelen.

I forbindelse med Svenskekrigene i 1600-tallet blev mange møller udplyndret og ødelagt. Møllerne var på grund af de dermed svigtende skatteindtægter ikke længere en givtig forretning for kronen, og som en konsekvens heraf blev mange møller i midten og slutningen af 1600-tallet afstået til folk, der var i kongens tjeneste, solgt eller skænket bort.

I 1600- og 1700-tallet var antallet af møller ret stabilt, men med en vis forøgelse af hollandske vindmøller i slutningen af perioden.

I 1800-tallet skete der derimod en enorm vækst i antallet af møller.

I denne proces nedlagde man en del vandmøller til fordel for vindmøller, og samtidig oprettede man i hundredvis af nye vindmøller.

Frem til 1862 var kornmøllerne i Danmark undergivet et privilegium, og Rentekammeret vogtede derfor nidkært over, at der kun tilkom nye møller, hvis det kunne påvises, at der var maletrang; fx at der ikke fandtes andre privilegerede møller indenfor en vis afstand, som kunne foretage formalingen.

Presset om frigivelse af møllerierhvervet var stort, og i 1862 blev mølleriet endelig frigivet. Næringsfriheden betød, udover en betydelig stigning i antallet af møller, blandt andet, at landmændene privat eller organiseret nu havde lov til at bygge gårdmøller til egenproduktion, hvilket var en hård konkurrent for møllerne på landet. I forbindelse med ophævelsen af mølleprivilegiet opførtes flere steder hjælpevindmøller ved eksisterende vandmøller for at sikre en mere stabil drift, men de måtte hverken være til gene for andres jord eller eksisterende mølleopstemninger.